Historien om Lars-Ole – eller hvordan en umådeholdene begejstring for 2. G kan afstedkomme to jubilæumsfester… Udvandringen Udrustet med en tvivlsom studentereksamen, lod jeg mig deportere til den fjerne del af Danmark – nærmere bestemt Aalborg, hvor ingen kendte mig og hvor jeg derfor kunne bluffe mig til en erhvervsøkonomisk uddannelse, stærkt hjulpet af min flydende Københavnske accent, som virker respekt indgydende på de kanter og som få forstår. Det samme gjorde sig gældende på det musikalske område. Såvel mine pianistiske som sanglige færdigheder blev tolket som et stilistisk fænomen fra Djævleøen og jeg kunne således nyde stor anerkendelse på de lokale caféer og jazzværtshuse med præstationer, som andre steder ville have bragt de rådne tomater på lystige flyveture. Et besynderligt studieliv Cand. merc. studier om dagen, afbrudt af et par begravelser (bare rolig, jeg sang bare), videre til HD studier om aftenen, et par timer på Piano baren og resten af natten Disc Jockey i Jomfru Ane Gade – de fem års studier blev afsluttet efter syv…. Efter dette kurophold vendte jeg tilbage til København, købte en lejlighed på Østerbro og tog en supplerende uddannelse inden for projektledelse og innovationsfremme på Handelshøjskolen. Musikken kunne jeg dog ikke slippe så jeg fik endnu et kirkesanger job og gik til hånde på et forlag der ville prøve noget helt nyt: At lave noder på EDB. Vi fik lavet den første elektroniske nodesats virksomhed i Danmark og samtidig havde vi fået rettighederne til en forfatter som tre andre forlag havde opgivet at udgive – han hed Stephen King. Et arbejde med gysere og gysser Jeg var direktør på det forlag i tre år og var det ikke fordi jeg brugte det meste af min tid på at administrere fejlagtige ejendomsinvesteringer, havde jeg sikkert været der endnu, for det var ret sjovt. I de efterfølgende år arbejdede jeg med at lancere dansk jazz i ind og udland, sælge Steinway flygler og endelig blev også jeg tiltrukket af IT-verdenen – dens smarte titler og svulmende omsætning. Lysten til selvstændighed sad dog i kroppen og i 2000 var jeg medstifter af en virksomhed, som siden da har bragt kunstnere og erhvervsliv tættere sammen. Min opgave har været at skabe begivenheder for erhvervsvirksomheder, som har ønsket at sætte nyt perspektiv på medarbejderudvikling, markedskommunikation og produktudvikling. Men jeg har også hjulpet med PR opgaver for en række kunstnere og kulturinstitutioner. Et fejlslagent eventyr med udviklingen af ”Tappehallerne” i Tuborghavn, gav økonomiske knubs som førte til at jeg solgte virksomheden sidste år – så nu er det tilbage til pianobaren…. naaah jeg får også tiden til at gå med at løse kommunikationsopgaver for et par high tech virksomheder og så sidder jeg i den styregruppe, som planlægger verdens symposiet for kormusik i Operaen i 2008 Det kunne jo virke trøstesløst, var det ikke for min kone Lena, der, for 15 år siden, samlede mig op i en natbus hvor jeg let overrislet sad og fortalte løgnehistorier til alle der gad at lytte. Hun er mor til mine to skønne unger: Sebastian på 12, som lige er dumpet til eksamen efter to år på Det Kgl. Teaters Balletskole (fars dreng!) og Therese på 9, som er vild med heste - og mig, men taler pænere til hestene. Idyllen er komplet når kernefamilien sætter sig i den velpassede villahave i Birkerød i det smukke Nordsjælland, på terrassen mellem huset, der blev købt i tide og garagen med den elektriske port, der så smukt glider ned og skjuler rusten på de alt for gamle biler. Jeg glæder mig utrolig meget til at se jer igen, udveksle anekdoter og gøre en fjern og mørk fortid, lys og smuk De kærligste hilsner Lars-Ole
Lotte Bjarlert Det var helt naturligt for mig, at vi skulle mødes for at udveksle ideér om en jubilæumsfest, da Lene kontaktede mig, for vi har siden gymnasietiden løbende haft kontakt. Det samme har jeg med Mette og Lisbet. Alt er ved det gamle når man mødes, skulle jeg hilse at sige, så I kan roligt troppe op til festen og få en sjov aften uden at skulle bekymre jer om, om I nu har noget at tale med nogen om. De fester vi har haft holdt med folkeskolen, er ikke gået stille for sig:-) Erhvervsmæssigt har jeg altid arbejdet med salg. De sidste 12 år på et større dagblad, og nej - ikke som side 9 pigen :-) Privat er jeg kæreste med Asbjørn, som også er far til mine to dejlige drenge; Victor på 11år og Ulrich på 6 år. Vi kan alle lide at spille golf og at rejse, og så har vi et dejligt sommerhus, som vi også bruger meget. Vi ses! PS. Hvor mange stavelser er der i "pædagogsmagsdommersocialdemokratterroristerne"?
Lene Marker ( tidligere Meyer-Nielsen ) 3.A. : Sådan cirka sytten – Lotte. J Men sikke dog et morsomt ord, som jeg nok aldrig før er stødt på.. ! Hvor er det sjovt og hyggeligt at læse om jer – og se billeder…. J. – Jeg glæder mig til at læse om nogle flere…. Og jeg glæder mig MEGET til at se alle jer, der kommer til festen… - Det bliver bare SJOVT !! Hér er lidt om mig og mit liv indtil nu: Inden vi fik studenterhuen af i juni 1982, var jeg med nogle andre studenter fra kirken i Tivoli ….. Der var Ole bl.a. med! Vi havde kendt hinanden i 5-6 år, og der i Tivoli .... fandt jeg ud af, at han faktisk var –(og stadig er..) meget sød J ! Det sagde jeg også til ham – såmænd ! Jeg var kort efter på kør-selv-camping-ferie i Frankrig med min familie, - og Ole var i Italien med sin. På vejen hjem på en rasteplads i Tyskland (”TRAVE”) - mødte vi hinanden J Jamen, er det ikke fantastisk ?? Vi gik en tur, og var væk det meste af natten…. – Ja altså,- det mente vores forældre, - men vi sad bare oppe under motorvejsbroen, da vi var færdige med at gå tur ! Et år efter (d. 28.-08.-83.) blev vi ringforlovet, og året efter igen (d. 18.-08.-84.) blev vi gift – og det er vi heldigvis stadig J
Jeg blev uddannet som sygeplejerske i august 1989. Jeg fødte vores datter Julie en måned efter og har efter ½ års arbejde på Glostrup Hospital været ansat i Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje siden d. 01.-09.-90. Jeg fik job som fast aftenvagt (og det har jeg sørme stadig....), så jeg kunne passe vores barn ( og senere børn) hjemme, indtil de kunne starte i børnehave. Jeg har 3 SØDE børn - nu teenagere : Julie er snart 18 år og hun går i 3.G. på Ishøj Gymnasium. (uhh… student til sommer J ), Maria er 16 år og går i 10. klasse på en efterskole i Mariager (i Jylland – langt fra moar…. L ), Anders er lige blevet 14 år og går på Brøndbyvester skole, som ligger 5 huse fra vores. Min hund Chili er syv, sort, smuk, sød, savlende, smilende og lidt småfed !! Ja, vi bor så i BRØNDBY (-og er trods alt stadig Brøndby-fans……man skal jo ikke svigte venner der er i nød.. !!) !! Vores hus købte vi for 16 år siden (billig tid..), og det er siden blevet udvidet med en 1. sal (min mand er ret handy…. ) Nu er vi ved at få ny have og nyt hegn !! Tror på at det bliver flot - en skønne dag !! Jeg hygger mig meget med familie og venner, -og vi elsker at være på ferie. Som regel med vores campingvogn. Vi har lige alle 5 (ja ikke hunden.,..) været på DEN FEDESTE FERIE i USA i 4 uger JJ (Uden campingvognen dog..) !! Det var bare SUPER !! Jeg tager flere billeder end nogensinde - (det blev til over 2000 i USA.. ) ! Elsker er måske et for stærkt ord - men så holder jeg RIGTIG meget af mit digitalkamera !! (Skal nok tage det med til festen J ) Det var så lidt om mig, om hvem der står i ”Den blå bog” : ” Kender man ikke Lene, virker hun meget genert, men det er hun bare slet ikke ! ” -- Og JA, jeg samler stadig på klistermærker ,- syns´ bare det er svært at sætte dem ind i en mail…! Glæder mig til vi ses – fra LENE c”,)
Mia Böök
Har været inde og læse de historier som allerede er sendt ind. Hold kæft hvor er det bare sjovt og hvor er I bare velformuleret. Man får jo helt præstationsangst J Here we go..... Startede efter endt studentereksamen med at læse tre år mere til civiløkonom i København. Så havde jeg også fået nok af både studiemiljøet og Danmark. Tog til min søster i New York, hvor jeg arbejdede i tøjbutik og dansede i min fritid. Vendte efter et halvt år snuden hjem til Cph, flyttede sammen med Uffe i min lille lejlighed ved Trianglen og fik arbejde i et vekslerforetagende. Her startede jeg som indtaster af data og lavede senere tekniske aktieanalyser til firmaet og til dagbladet Børsen. I samme periode holdt uffe og jeg op med at være kærester og efter et år besluttede jeg at det var lettere at gifte sig med en af partnerne end at arbejde selv J Vi flyttede sammen til Gibralter, blev gift, fik to skønne børn. Vi blev på Gibraltar i 3 år og flyttede så lige over på den anden side af grænsen til Spanien og blev 2 år mere. Så gik turen hjem til Danmark, hvor min datter blev født. Derefter var det meningen at vi skulle til udlandet og bo igen, men af forskellige grunde blev det ikke til noget og i 1997 da min datter var knap 6 år besluttede jeg mig for at blive skilt. Jeg var ikke træt af at være gift, men træt af at være alene i mit ægteskab. Vores prioritet har altid været at børnene skulle lide mindst muligt og har idag et fint familieforhold med nye partnere. I alt den tid jeg var gift gik jeg hjemme og nød mine børn, som dog lige blev sendt i skovbørnehave... bare sådan få lige at få lidt hår på brystet og lære at dele deres frugt. Da jeg flyttede fra mine børns far til Birkerød, tænkte jeg, at hvis jeg skulle ud på arbejdsmarkedet igen, så ville jeg sku lave noget jeg syntes var sjovt. Derfor brugte jeg to år på skolebænken igen og uddannede mig til designer. Derefter åbnede jeg egen butik på Værnedamsvej i København. Jeg lavede primært brudekjoler og gallakjoler og det gør jeg stadig engang imellem når jeg føler for det. Men i længden blev det til for meget arbejde, når man er alene med 3 børn. Børnenes far flyttede nemlig til Syd Afrika og uden besteforældre kan det være sin sag at få det hele til at hænge sammen. Idag er jeg agent for et tysk og et italiensk tøjfirma og har kontor og showroom i Bella Center på Amager. For fire år siden blev jeg gennem venner præsenteret for en super dejlig mand, som hedder Jens og er tømre. Vi deltog sammen i et tv program, som hedder Room Service, på foranledning af gode fælles venner, som godt vidste at Jens havde et godt øje til mig.... The rest is historie...... Idag bor vi i et dejligt hus i Birkerød.... hvor jeg er løbet på Lars-Ole nogle gange. Vi er så heldige at vi har plads til begge at have værksteder og fælles kontor, og mine drenge bor sammen med os. Alexander er 19 år og Daniel bliver 18 år her i September. Jens søn Oskar på 11 år her vi hveranden weekend. Min datter Regitze, som bliver 16 år i denne måned er netop flyttet ned til sin far i Johannesburg for anden gang. Hun boede der også fra hun var 11-13 år. Hun syntes bedre om livet dernede og det er man jo nød til at respektere selv om det da er lidt hårdt. Jeg glæder mig rigtig meget til at hilse på alle igen og jeg tror vi får en super skæg og hyggelig aften. Vi, i ”festudvalget” vil i hvert tilfælde gøre vores til at det bliver sjovt ! Mia 3b
Heidi Senderovitz
Hej alle StudentSag1982'ere! Her er Heidi – dydsmønstret fra A-klassen... J Sikken et fremragende initiativ – at holde en 25-års komsammen for de "gamle" SAGer! Min livshistorie begynder lige HER: Jeg er lykkelig gift på 19. år med Frank, som jeg mødte i det daværende Østtyskland i 1984. Han er nu ikke tysker, men derimod irer... Jeg befandt mig i den lille by Erfurt i Østtyskland, fordi jeg efter gymnasiet var havnet på lærerseminariet, hvilket var lidt af et fejlskud karrieremæssigt set, men alligevel et lykkeligt ét, fordi det var i forbindelse med tyskstudierne, at jeg tilbragte en sommerferie i Erfurt. Det gjorde Frank også, og så var der amoriner i luften. Nogle vil måske huske mig som én, der absolut IKKE var til hverken drenge eller fester i gymnasietiden. Men nu blev jeg altså forelsket til op over begge ører – for første gang nogensinde. Resten er historie. J Da vi begge havde afsluttet vores uddannelser og efter et enkelt år sammen i Irland, slog vi os ned i Danmark, blev gift i 1988, blev husejere, og fandt hver vores arbejdsmæssige niche. Frank fik job som skolelærer – hans absolutte kald her i livet. Jeg, der ikke rigtig havde noget kald rent arbejdsmæssigt, fik job i et privat telekommunikationsfirma. Hér arbejdede jeg trofast i 19 år (ja, 19!!), hvorefter jeg sidste år endelig tog mig sammen og fik mig et nyt job som translatør og koordinator i et lille softwarefirma. Hér laver jeg endelig dét, som jeg elsker og er god til: at sidde og "nørde" med sprog dagen lang. I mellemtiden gik jeg også hen og fik børn – ikke på den konventionelle facon – men ved at hente dem hjem fra henholdsvis Vietnam og Kina. De er to fantastiske, smukke og frække piger – Molly på 8 år og Sally på 6. Adoption er gået mig ganske i blodet, og jeg arbejder på frivillig basis i landsforeningen Adoption & Samfund, hvor jeg sidder i redaktionen, der laver foreningens medlemsblad. Mit højeste ønske er at komme til at arbejde professionelt med adoptionsformidling, men det er desværre ikke lykkedes. I stedet deltager jeg i min fritid på alle mulige og umulige danske og internationale adoptionsfora. Her – og hvor jeg ellers kan komme til det – plæderer jeg ivrigt for adoption som "første valg", hvis lagengymnastikken ikke resulterer i børn (nå, dét var vist lige kæphesten, der stak hovedet frem dér!) Vores adoptionsrejser til Vietnam og Kina har været vores livs oplevelser, og vi er så småt ved at planlægge at tage derud igen for at gense begge lande sammen med vores piger. Så jeg befinder mig altså i en international familie: dansk, irsk, vietnamesisk og kinesisk... Vi er tosprogede, så også på hjemmefronten er engelsk en stor del af min dagligdag. Og ellers er min altoverskyggende hobby at fotografere (Lene – JEG tør godt sige, at jeg elsker mit digitalkamera!) samt læse moderne, engelsksproget litteratur. Dét var vist dét – i store træk. Jeg har sprunget en masse detaljer og mellemregninger over, men jeg tror, jeg fik lagt vægt på det væsentligste: min dejlige familie. Hvis I har lyst, kan I kigge på min hjemmeside: http://www.laceysenderovitzfamily.dk/, der mest handler om adoption og har tonsvis af fotos af Molly og Sally. Jeg glæder mig til at jer alle sammen! Mange hilsener, Heidi Senderovitz.
Knud Palsbro Tak for invitationen til vores 25 års studenterjubilæum. Jeg har glædet mig meget til det, men kan desværre ikke deltage den 29. septtember, da jeg er til Landsråd i Det Konservative Folkeparti. I forbindelse med kommunalreformen ændrede vi organisationen meget, og blandt andet blev amtsorganisationerne til 10 storkredse. Jeg er formand for Storkreds København (Det vil sige København, Frederiksberg og Amager) og er medlem af den stærkt reducerede hovedbestyrelse i partiet (fra 55 medlemmer til 36 medlemmer). Det betyder også at jeg dårligt kan blive væk. Fra Herning. Men jeg håber, at I får en dejlig aften og har det sjovt med at genopfriske minder og genkende hinanden. Som nogle af Jer ved, var jeg selv lidt i gang med at invitere til party, da jeg fandt ud af, at I allerede var i gang. Min livshistorie de seneste 25 år er meget godt illustreret på www.palsbro.dk Der ligger kort og langt CV. Man kan se hvor mange børn jeg har, med hvem og så videre. For nyligt begyndte min ældste datter i spirekoret på Sankt Annæ Gymnasium (sammen med Inge Signe Adrians lillesøster Gry's tvillinger). ak ja, det er en lille verden og den er fuld af musik Her er et fint billede af Ella, der er 7 år og går i 1. Y på Strandvejsskolen; Dagmar, der er 4 år og går i børnehave lige overfor Ellas skole og Pernille, der er min hustru, ekstern lektor på DIS og formand for Foreningen Danske Designere.
Per Haugaard Det var vel nok en overaskelse. Genialt initiativ og selvfølgelig kommer jeg. Min livshistorie ? Jeg havnede i EU efter et studieophold i Belgien efter jurastudiet og en periode som advokat i et belgisk og et dansk advokatfirma. Lige nu er jeg rådgiver for den engelske handelskommissær Peter Mandelson i dennes kabinet. Very British, I say. Mit ansvar er EU's handel med Kina – så hvis I får udslet af at slikke for meget på jeres Mattel legetøj eller ikke kan få nok kinesiske T-shirts eller betaler for meget for jeres sko - så er det min skyld. Ellers kan jeg kun sige at EU rykker og, at I alle sammen er velkomne til at komme forbi Bruxelles til en gang kogte muslinger med fritter og mayonnaise. Jeg er gift på 19. år med belgiske Annick og vi var to drenge på 15 – Hans - og 13 – Niels - år. De er selvfølgelig også Søren Ryge fans – og er vilde med stand-up og Tjenesten ( …. Henrik Palle !!!!! – du er også stor i Belgien !) som de følger på TV Zulu og DR2 via satellit. Men ellers synes de bare, at jeg ser pinlig ud i løbetøj og generelt downloader for lidt heavy og rap musik til vores iTunes konto - men dog at det er sejt at holde sommerferie i Grønland. Glæder mig til at se jer alle sammen igen. Per – per.haugaard@ec.europa.eu ; http://ec.europa.eu/commission_barroso/mandelson/cabinet_en.htm
Kåre Petersen
Retro er jo in og en 25 års jubilæumsinvitation sætter tanker igang - godt at nogen inviterede og tak for det.
Hvad der siden skete for Anne Due Efter de glade gymnasiedage, tog jeg et år hvor jeg øvede som et lille s… på min obo, kom på konservatoriet og afsluttede efter 6 år med diplomeksamen i 89. Herefter studier i London hos en stor obokanon. Dejlig by at bo i. I al den tid var jeg kæreste med Ole, som er bygningsingeniør. Vi flyttede sammen i Vangede i lejlighed. Herefter fulgte det hektiske musikerliv med kontrakter og assistance i Det kgl. Kapel, Odense Byorkester, Athelas ensemblet, Hallansensemblet(Sverige), Tenerife Symfoniorkester og mange andre steder(også det meget omtalte Esrum-Hellerup kor). Forestillinger på Det ny Teater og Østre Gasværk blev det også til, men, men, men intet fast arbejde. Ole og jeg gik fra hinanden 96, og nu syntes jeg der måtte ske noget. Hvem gider leve af supplerende dagpenge resten af livet? Fast arbejde findes inden for hospitalsvæsenet. Læs selv i aviserne, der mangler folk. Så jeg tog matematik og fysik på VUC. Overvejede kort om jeg alligevel ikke skulle læse atomfysik men søgte ind på radiograf-skolen(og nej, det er ikke noget med radioer, men røntgen) og blev færdig efter 3 år. Midt i al dette syntes Oles lillebror at jeg skulle møde en der hed Peter, for han var vist lige noget for mig. Og ret det havde han jo. Jeg flyttede ud til Peter i stort gammelt hus i Charlottenlund. Fik arbejde på Bispebjerg Hospital, hvor jeg stadig arbejder. Vi blev gift 20.august 2005. To børn er det også blevet til, Agnete på 6 og Frederik på 3. Agnete er lige startet på Ordrup skole og i den anledning har jeg taget forældreorlov. Jeg havde stadig 12 uger tilbage fra min barsel, og trængte i den grad til at holde lidt fri. Som det også er at læse i aviserne er vi hårdt pressede i det offentlige sygehusvæsen. Alt for få hænder, for mange vagter og overarbejde. Så nu leger jeg superhjemmegåendehusmor indtil 12.november, og det er bare fedt. Oboen er ikke lagt helt på hylden og jeg fører mig stadig lidt frem inde i Tivoli om sommeren i Promenadeorkestret, og i min trio, Den danske Obotrio. Ellers bruger vi tiden med mange venner og på løbende at renovere huset. Vi har lige fået hele kælderen gravet ud så Peter, der er 1.97 også kan stå oprejst dernede. Og med små børn så keder man sig ikke. Jeg glæder mig til at se jer alle sammen. Kærligst Anne
Per Nørby Holm
Hej alle Mit liv efter gymnasiet startede som aktiv musikudøver. Jeg var med i 8 kor og orkestre om ugen (blandt andet det nu legendariske Esrum-Hellerup kor). Jeg opgav dog hurtigt drømmen om en tilværelse som professional musiker. For det første skal man jo øve sig dagligt i mange timer, hvilket jeg altid har næret en sand afsky for, for det andet var konkurrencen benhård. Jeg besluttede derfor at jeg hellere ville blive en dygtig amatør i stedet for en middelgod professional. Da jeg efter at have mødt en kæreste, som jeg gerne ville flytte sammen med, blev jeg nødt til at finde et job. Jeg fik ansættelse hos Wilhelm Hansen og har været i branchen lige siden (i dag som selvstændig i firmaet Nodesalg). Efter et par år besluttede jeg at jeg ville læse musikvidenskab på universitetet. Det var lidt af et projekt da jeg kun havde 6,9 i snit og optagelse krævede 9,6. Jeg prøvede sågar at vende mit eksamensbevis på hovedet, men ak! det viste stadig 6,9. Efter ihærdigt at have rendt studievejledningen på døren lykkedes det til sidst at komme ind. Det var her min store interesse for Barbershop startede. Jeg synger i dag i kvartetten Fourtune, jeg dirigerer Barbershopkoret Harmony Rocks, er Barbershop – coach og er formand for Dansk Barbershopforening. I 1993 startede jeg med at lave amatørteater, hvilket jeg stadig gør. Jeg sidder nu som kapelmester på Glostrup Amatørscene. Det har bragt mange oplevelser med sig. Jeg har blandt andet opført stykker som John Mogensen, Pinafore, Svend, Knud og Valdemar og sidst men ikke mindst Nedre Skensved & oplands husmoderforenings teaterklubs opførelse af MACBETH, hvor jeg udover klaver og trompet, også spillede på tuba og sækkepibe. Nåh ja! det er også her jeg har mødt min kone Dorthe. Vi har i dag en dejlig datter på 9 år som hedder Ea. Det var vist det hele. Jeg glæder mig til at se jer
Lisbeth Rasmussen
Jeg tror nok at mit bedste fag i gymnasiet var tysk. Tysk er stadig et sprog jeg er vild med. Jeg boede en kortere periode i Berlin før ´89 og der lærte jeg at holde endnu mere af tysk. Egentlig forstår jeg ikke at det var et mit yndlingsfag. Jeg sad og kikkede ud af vinduet det meste af tiden og Else Inge (Die Blonde Inge kaldte vi hende efter hende i Tonio Kröger, som vi terpede), sagde tit: Du träumst, Lisbet. Hun sagde også, at jeg ikke måtte tygge tyggegummi i timerne. I historie, hos Tove, måtte man ikke strikke!! Jeg måtte lade håndarbejdet ligge, men ved ikke hvad jeg så lavede: Det har taget mig alle årene, siden, at få lidt styr på verdenshistorien og jeg indskærper overfor min ældste søn (Jonathan, 10 år, lidt skater, lidt bogorm) at man virkelig lige så godt kan høre efter, når man nu alligevel er i skole. Jeg ville virkelig også ønske at jeg havde hørt efter i religion, for i dag ville jeg så gerne have vidst mere om Mahabarata og vedaerne osv. Dét som vores lærer troligt forelæste om og som i dag ligger inden for noget af det jeg interesserer mig for: Jeg er bl.a. blevet yogalærer undervejs. Gymnastik… havde vi overhovedet det i gymnasiet? Aner det ikke. Sang. Synger desværre ikke mere, men håber at tage det op igen på den anden side af småbørnsfamilielivet (har også en søn, Bertram, på fire år, stadig mest ”glad i låget”). Husker glæden ved at synge i kor, men kunne ikke drømme om at sende mine drenge på SAG. Det har mest med mine stærke pædagogiske og psykologiske synspunkter (udmøntet i min seneste uddannelse til psykoterapeut) at gøre: Tror på processen frem for målet og er hundrede gange mere interesseret i børns følelsesmæssige kompetencer end jeg oplever (fagjargon, sammen med ”jeg tænker” osv. -- det kan godt hænge mig langt ud af halsen) at man er i de fleste skoler. Oldtidskundskab. Gisp for et uddateret fag, synes jeg. Hvorfor i alverden havde vi ikke kunsthistorie i stedet?? Så havde jeg nok læst det bagefter. I stedet blev det Film- og Medievidenskab. Et fag jeg ikke har brugt til meget, men det var nogle gode år, med bl.a. også masser af aftener på Dan Turèll som det var engang. En meget lang studietid og ungdom (mødte først søde Kenny, drengenes far, da jeg var 30. Kenny ligner sit navn: Rødblond og egentlig lidt for vild til mig. Han er 1000 ting, bl.a. klatrer, og jeg har fået et liv – på godt og ondt - der ligger langt fra det rolige og regelmæssige jeg troede jeg ville få, da jeg gik ud af gymnasiet..). Og så var der engelsk og dansk og matematik og nogle naturfag og latin (hvorfra jeg af en eller anden grund husker noget om aktualiserende præsens..) - og fritid og forelskelser og fester. Og nu er der fest igen og jeg glæder mig MEGET til at se tilbage og gense! Bis bald!
Signe Adrian
Hej! Her er mit bidrag til min livshistorie på 25 linjer: På 25 år er det lykkedes mig at: - kun at have låsesmed 3 gange (småting - har heldigvis en reservenøgle hos min søster, som har sparet mig for tusindvis af kroner) - at melde mig til et rædsomt sykursus for gamle damer - få én bøde fordi jeg ikke havde billet i Metroen - kaste mig ud i faldskærm uden at få en skramme - blive gift og skilt igen - tabe en stor del af håret efter et chok - græde en million tårer over ikke at have fået børn - og så til sidst ved en teenage-agtig-ups-tur i Tivoli at møde en mand og 8 1/2 måned efter føde enæggede tvillinger - rejse i 28 lande - bo i længere tid i Sengeløse, Valby, Randers, Amager og til sidst: på Vesterbro - at skrive min første indsigelse til politikerne mod proceduren for sammenlægning af institutioner - få et enkelt læserbrev i avisen - save 5 cms lang og 1 cms dyb revne i min svogers hånd med en motorsav - få malet 103 tilbøjleligheder og mindst 128 andre malerier - få nogle af malerierne med bl.a. på de censurerede udstillinger på Charlottenborg og Den Frie - cykle til arbejde og undgå at købe en bil - at gå op og ned fra 4.sal mindst 4217 gange - spise en slange - arbejde med gadebørn på New Zealand og lave ca 123 ristede toast og 215 pandekager min søsters 5 børn - som lektor at overvære mindst 201 musik-eksaminer på læreruddannelsen de sidste 12 år - at lave koropvarmning og indstudere korsater til mindst 278 korprøver i tre forskellige kor - at få malaria efter kun 7 dage i Ghana, selvom inkopationstiden er 10 dage - at glemme de fleste latinske bøjningsformer, men ikke Eva Toft - at være til Trivelsfondsfest to gange - bevare kontakten med Marianne Koch, Hanne Bremholm og Palsmar - at miste alle de fotos, jeg engang havde fra de gamle studenterdage :-) Signe Adrian - hende med to forskellige strømper og en hundesnor som bælte til studenterkjolen
Uffe Just Ja jeg blev jo hverken gift med Mia eller blev tennisspiller. Men efter at have brugt et par år på begge dele efter endt studentereksamenen begyndte jeg at læse HA.
Nicolai Kjølsen Koncertpianist Organist Komponist & Korleder . Efter stud.eks på SAG blev musikken min levevej ! Optaget på Konservatoriet 1983 med eksamen fra Solistklassen i Klaver & Akompagnement 1992. Ansat som pianist ved Balletafdelingen på det kgl. Teater fra 1992 –2005. Afsluttede sideløbende Organist –uddannelse med eksamen i 2005. Pt. ansat som Organist ved Sct. Michaels Kirke i Slangerup. Fra 2006 Pianist hos HM Dronningens private Ballethold . Gift på 14 år med operasanger Pauline Kehlet , fik i julen 2006 vores første barn – en dreng - Sixten Filip på nu 9 md. Med min kone har jeg siden 1994 tillige dannet par musikalsk , som DUO” LA VALSE” .. jeg vedhæfter lidt om Duo ´ens virke…. Som dén eneste fra SAG-årgangen har jeg løbende kontakt med min gode kollega BO ANDERSEN |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
